En sixpack bliver ofte udråbt som indbegrebet af fitness og den "perfekte" fysik, men er det nu også virkelig det? Og så er der det endnu større spørgsmål - er det virkelig muligt for alle at opnå det?
Den gode nyhed er, at det er muligt at opnå det. Den dårlige nyhed er, at det ikke nødvendigvis er sundt, og ligesom med alt, hvad der har med kost og fitness at gøre, findes der ikke noget quick fix.
For at sænke kropsfedt sikkert og effektivt er det vigtigt at fokusere på både kost og motion. Der findes ikke en metode, der passer til alle, og der skal anvendes en afbalanceret tilgang. Genetik, kropsform og kropsbygning spiller altid ind på de individuelle resultater.
Så hvad kan du gøre?
Du kan lave lige så mange mavebøjninger, som der er mennesker i verden, men indtil du er i kalorieunderskud og mister fedtlaget over dine mavemuskler, vil mavemusklerne ikke kunne ses, før du er i et kalorieunderskud. Det gør et kalorieunderskud ekstremt vigtigt, da det er nødvendigt at reducere kropsfedt for at afsløre et mejslet midterparti.
Ofte mister du også muskler, når du er i kalorieunderskud og taber dig, når du er i kalorieunderskud. For at hjælpe med at bevare muskelmassen er det vigtigt at indtage tilstrækkelige mængder af protein, som er byggestenene i muskler. Sigt efter en mængde, der er højere end gennemsnittet (gennemsnittet er ca. 0,8 g/kg kropsvægt), typisk 1,2-1,5 g/kg. Dette giver mulighed for at bevare den magre muskelmasse.1
Kulhydrater får også kroppen til at lagre ekstra vand. Når vi spiser kulhydrater, lagres den energi, som vi ikke bruger med det samme, som glykogenmolekyler. Til hvert gram glykogen er der knyttet 3 g vand. Når vi reducerer kulhydrater, har det en tendens til at skabe en illusion om et let vægttab, men i virkeligheden er det vand, der reduceres, hvilket giver os den visuelle appel af en mere defineret midterlinje.2
Endelig synes det at være en effektiv måde at tone maveregionen på at kombinere cardio - specielt træning med høj intensitet og styrketræning - mens man er i kalorieunderskud.3 Simple øvelser som at gå eller svømme omgange kan også være effektive til at øge det samlede energiforbrug.4
Teorien om spotreduktion er blevet promoveret i sundheds- og fitnessverdenen i nogen tid - her kan du reducere fedtniveauet på visse kropsområder ved at træne dem specifikt, men der er ikke meget dokumentation for det. For eksempel vil det som sagt ikke give dig mavemuskler at smadre mavebøjninger alene.
Er det sundt at have meget lavt kropsfedtindhold?
Kort sagt, nej. For lidt kropsfedt kan være skadeligt, og en vis mængde kropsfedt er godt - vi har faktisk brug for det for at overleve.
Dette fedt kan bruges til at sikre, at du har tilstrækkelige energireserver til at overleve og også til at opvarme din krop. Desuden beskytter det indre organer og led mod skader. Vi har helt klart brug for fedt på vores krop.
Når din krop går "ud af sin komfortzone" og begynder at komme til de lavere fedtprocenter, forsøger den alt for at kæmpe imod. Den bryder sig ikke om at være der og vil gøre alt for at forsvare din mest stabile vægt. Det skyldes, at din krop tror, at du sætter den i en sultetilstand og forbereder den på den næste 'hungersnød'. Dette er kendt som setpunktsteorien.5
Kvinder har naturligt brug for mere fedt end mænd. Det skyldes hormonet østrogen, som er nødvendigt for at støtte fertiliteten. Mænd derimod har brug for mindre kropsfedt og har naturligt mere magert muskelvæv på grund af testosteron, hvilket hjælper dem med at tabe sig hurtigere.6
Livets grundlæggende funktioner vil begynde at blive forringet, f.eks. koncentration, vejrtrækning, temperaturregulering, menstruationscyklus og energiniveauer vil begynde at gå amok, hvis de essentielle fedtstoffer begynder at falde til under 5 % for mænd og 15 % for kvinder. Kvinder har høje intervaller af essentielle kropsfedtstoffer som følge af fødslen og de reproduktive behov7,8 .
Så som du kan læse, er det at have en sixpack bestemt ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du passer ordentligt på din krop.
Spiller genetik en rolle?
Genetik spiller en interessant rolle for kropssammensætningen, især når det drejer sig om kropsfedt.
Forskning tyder på, at f.eks. mavefedt er arveligt. Dette skyldes DNA-varianter, der påvirker opretholdelsen og fordelingen af kropsfedt samt kropsformen9 .
Det siges, at de, der bærer FTO-genet, i gennemsnit kan veje 3 kg mere og har 1,7 gange større risiko for at være overvægtige end dem, der ikke bærer dette gen.10 Selv om der er lovende forskning i den indflydelse, som genetik har på vores kropssammensætning, er det ikke genetik, der forhindrer dig i at tabe dig.
Det er klart, at kosten har den største indflydelse på vægten og kropssammensætningen. Fokuser på at forstå den rolle, som ernæring og motion spiller for dine fitnessmål, i stedet for at spekulere på, om dine problemer med at tabe dig skyldes arvelige faktorer.
Kort fortalt
At få din skjulte sixpack frem kræver en masse dedikation og engagement og sker bestemt ikke fra den ene dag til den anden. Din fedtprocent, genetik, kost og fitness spiller alle en rolle i forhold til, om sixpack'en kommer til at dukke op eller ej.
Fokuser i stedet for på din indsats for en velafbalanceret kost og på at bevæge din krop dagligt. Vi har set at kropsfedtlagre, der er for lave, ikke betragtes som sunde og er efter vores mening ikke den ekstreme begrænsning værd.
41 meal prep opskrifter til muskelopbygning og fedttab
Gør dit liv nemmere, sundere og mere struktureret med meal prep.
15 måder at stoppe sukker cravings på
Svarene kan ligge i peanut butter...
Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.
1. Kim, J. E., O’Connor, L. E., Sands, L. P., Slebodnik, M. B., & Campbell, W. W. (2016). Effects of dietary protein intake on body composition changes after weight loss in older adults: a systematic review and meta-analysis. Nutrition reviews, 74(3), 210–224.
2. Kreitzman SN, Coxon AY, Szaz KF. Glycogen storage: illusions of easy weight loss, excessive weight regain, and distortions in estimates of body composition. Am J Clin Nutr. 1992 Jul;56(1 Suppl):292S-293S.
3. Ho, S. S., Dhaliwal, S. S., Hills, A. P., & Pal, S. (2012). The effect of 12 weeks of aerobic, resistance or combination exercise training on cardiovascular risk factors in the overweight and obese in a randomized trial. BMC public health, 12, 704.
4. Nelson ME, Folta SC. Further evidence for the benefits of walking. Am J Clin Nutr. 2009 Jan;89(1):15-6. Epub 2008 Dec 3.
5. Müller, M. J., Bosy-Westphal, A., & Heymsfield, S. B. (2010). Is there evidence for a set point that regulates human body weight?. F1000 medicine reports, 2, 59.
6. Skoracka, K., Eder, P., Łykowska-Szuber, L., Dobrowolska, A., & Krela-Kaźmierczak, I. (2020). Diet and Nutritional Factors in Male (In)fertility-Underestimated Factors. Journal of clinical medicine, 9(5), 1400. https://doi.org/10.3390/jcm9051400
7. Kravitz, L., & Heyward, V. H. (1992). Getting a grip on body composition. IDEA today, 10, 34-41.
8. Despres J-P, Larose E, Poirier P. Obesity and cardiometabolic disease. In: Zipes DP, Libby P, Bonow RO, Mann DL, Tomaselli GF, Braunwald E, eds. Braunwald’s Heart Disease: A Textbook of Cardiovascular Medicine. 11th ed. Philadelphia, PA: Elsevier; 2019:chap 50.
9. Herrera, B. M., Keildson, S., & Lindgren, C. M. (2011). Genetics and epigenetics of obesity. Maturitas, 69(1), 41–49.
10. Kring, S. I., Holst, C., Zimmermann, E., Jess, T., Berentzen, T., Toubro, S., Hansen, T., Astrup, A., Pedersen, O., & Sørensen, T. I. (2008). FTO gene associated fatness in relation to body fat distribution and metabolic traits throughout a broad range of fatness. PloS one, 3(8), e2958.
Evangeline har deltaget i konkurrencepræget sportsgrene siden en ung alder. Som en kvalificeret RYA Dinghy Instructor forstår hun vigtigheden i en god ernæring som det rette brændstof til ekstrem- og udholdenhedssport, især på grund af hendes erfaring i Team GBR Squads samt lede og coache hendes universitets første hold.
I sin fritid elsker Evangeline at løbe - især maraton. I weekenderne finder du hende i gang med vandsport eller at vandre i bakker. Hendes yndlings aftener bliver brugt på en HIIT-session eller squats i træningscentret, inden hun forkæler sig selv med smagfuld og krydret mad og masser af grøntsager - yum!
Få mere at vide om Evies erfaring her.