Vi sidder klistret til tv'et, når Wimbledon kommer, trykker på del på vores favoritatleters succeshistorier og ser med ærefrygt til, når de får overrakt guldmedaljer. Deres succes er så inspirerende, at vi nogle gange glemmer at spørge, hvordan de nåede dertil.
Hvor de begyndte, hvordan de begyndte, hvordan det gik op og nedad og alt det, der ligger imellem.
I denne serie, Road to GOAT, har vi fået alle oplysninger fra nogle af vores mest succesfulde ambassadører og inspirerende atleter om, hvordan de er nået dertil, hvor de er i dag. I denne episode fortæller sub-junior verdensmesteren i styrkeløft Laoise Quinn sin historie; fra cardio til at squatte 147,5 kg, alt sammen mens hun balancerer med at være studerende på fuld tid.
"Det bedste, jeg nogensinde har gjort"
Laoise startede selvfølgelig ikke med at løfte mere end det dobbelte af sin kropsvægt, hun startede (som mange af os) i cardioafdelingen. Og som 14-årig var det en skræmmende tanke at gå ind i den travle vægtafdeling, men det kom Laoise ret hurtigt over.
"Jeg blev træt af cardio til sidst og flyttede ned i vægtafdelingen. Jeg var faktisk så bange for at flytte ned i den afdeling, fordi det træningscenter, jeg var i dengang, var meget lig med, at pigerne var i den ene side og lavede cardio, og drengene var i den anden side og lavede vægte. Men jeg tænkte 'det er lige meget, jeg går bare ned', og det var det bedste, jeg nogensinde har gjort".Selv om dette udløste Laoise's kærlighed til vægtløftning, blev hun til sidst træt af sin rutine og ville have mere. Så hun meldte sig til et styrkeløfthold og følte sig straks hjemme.
"Med det samme var det det mest indbydende nogensinde. Jeg dyrkede sport, da jeg var yngre, f.eks. gymnastik, men jeg har aldrig fundet et fællesskab, som jeg gjorde med styrkeløftfællesskabet."Laoise indrømmer: "Jeg var faktisk rigtig dårlig, da jeg startede, men jeg fik en træner, og jeg meldte mig til en konkurrence, og nu er jeg her, og jeg har lige vundet World's."
"Restriktion og binging-cyklus"
Det kan være utroligt skræmmende at tracke kalorier og makroer i enhver alder, og det at skulle være særlig opmærksom på sin vægt i forbindelse med sin sport kan potentielt føre til negative spisevaner.
Laoise trackede kalorier som 14-årig af de forkerte grunde. Hendes ernæring var udelukkende baseret på hendes udseende, og hun siger, at hun "helt klart havde et rigtig dårligt forhold til kalorier".
"Jeg gennemgik en cyklus med begrænsning og overspisning, så jeg begrænsede mig selv på virkelig lave kalorier og også i weekenderne""Det påvirkede endda ting, som hvis jeg var sammen med mine venner, og vi havde en filmaften, og ... Jeg husker det så tydeligt - der stod en skål med slik på bordet, og mine venner nippede bare i dem, og tog en i ny og næ, og jeg blev bare ved med at tage og tage, og jeg tænkte: Hvordan kan de have så meget kontrol, at de bare kan tage en, når de vil, og jeg kan bare ikke få kontrol over det?"
"Spis godt for at have det godt"
Dette øjeblik med hendes venner og det at se sin træning begynde at lide var to øjeblikke, der udløste Laoise's mindset.
"Jeg fik virkelig få kalorier, og jeg blev virkelig træt under træningen, så jeg blev bare nødt til at øge dem, og min tankegang ændrede sig gradvist til 'Jeg er træt under træningen i dag, så jeg har brug for nogle ekstra kalorier, så jeg spiser de ekstra kalorier, fordi det vil hjælpe min træning'."Laoise begyndte at uddanne sig og finde inspiration gennem folk, der gennemgik det samme. Hun lærte at bruge makrotælling til sin fordel, uden at læne sig op ad det. Hun begyndte skiftet.
"Det første, jeg gjorde, var at øge mine kalorier, og med det samme så jeg sådan en stor forandring. Jeg gav mig selv og min krop brændstof, så jeg havde ikke lyst til alle de ting, som jeg skar ud, og jeg havde mere plads i mine kalorier derefter til at inkludere chokolade i slutningen af dagen, og nu kan jeg ikke gå en eneste dag uden chokolade. Jeg får det hver eneste dag, selv op til World's kunne jeg aldrig skære det ud af mit liv - jeg ønsker ikke at leve et liv uden kulhydrater eller chokolade!"Hendes tankegang til mad og kalorier har skiftet totalt gear. Laoise forklarer, at hun nu er i stand til at forstå, at hun spiser god mad for at have det godt både mentalt og fysisk.
"Det er så vigtigt at spise godt for at have det godt - det er det, jeg altid tænker, at jeg spiser godt, og det er både grøntsager og dejlige ting som chokolade også, fordi grøntsager får mig til at have det godt på grund af næringsstofferne, men så får chokolade mig til at have det godt, fordi det smager godt.""Jeg har fundet mit folk"
Bag de fleste G.O.A.Ts. står et solidt support system. For Laoise har hendes to trænere haft en særlig stor betydning for hende.
"Min første træner var virkelig ung, da jeg startede, og når jeg tvivlede på mig selv, beroligede han mig bare ved at sige: 'Du kan nå rigtig langt med det her, hvis du bare bliver ved med at gøre præcis det, du gør'. Så jeg tror, at det var en stor ting at have ham i mit liv.""Derefter gik jeg videre til en anden træner, og de har begge to bare virkelig beroliget mig og fået mig til at tro på, at jeg virkelig kunne tale med dem, hvis der var noget, der gik galt. De var altid to personer, der styrkede min selvtillid, når jeg ikke havde selvtillid."Laoise fortæller også om at måtte gå glip af typiske teenageting som at gå ud og feste med sine venner. Hun siger, at hendes venner virkelig støtter hende i hendes træning, og hun har også fået livslange venner gennem styrkeløft, som deler hendes samme mål.
"Jeg ville ikke gøre ting, som mine venner gør, f.eks. gå ud og feste og den slags ting, fordi jeg er ret streng med min træning, så jeg følte, at jeg gik lidt glip af den side af tingene. Men efterhånden som jeg begyndte at gå mere ind i styrkeløft, har jeg fået venner med folk, der har de samme værdier som mig og arbejder hen imod de samme ting som mig, så det er som om, jeg har fundet mine folk nu, og vi arbejder alle hen imod det samme, det er bare fantastisk."
"Vi har det"
Alt dette arbejder op til det store øjeblik. Laoise's sejr ved verdensmesterskaberne.
Det er svært at forestille sig, hvordan sådan et øjeblik føles, hvis man aldrig har været med i professionel sport, og selv om Laoise ser cool, rolig og fattet ud, siger hun, at nerverne helt klart var der.
"Jeg var så nervøs, da jeg kom ind til squat, at jeg ikke kunne spise eller noget som helst, og jeg sagde til trænerne i opvarmningsrummet 'bare læg noget på stangen, og hvis jeg kan gøre det, er det fint, hvis jeg ikke kan, er det bare ærgerligt'".Efter at have squattet hele 147,5 kg, satte Laoise sig sammen til bænken og gik i gang. Det var der, det gik op for hende, at hun havde fået sejren.
"Jeg var på bænk, og jeg tror, det var efter bænk, så kiggede jeg bare på min træner, som også er min kæreste, og jeg sagde 'har vi den?', og han var sådan 'åh, vi har den', og jeg rystede bare og prøvede at kæmpe imod tårerne, fordi jeg var på vej videre på to minutter i dødløft, og jeg kunne ikke tro det."Laoise endte med at bænke 77,7 kg og dødløfte 155 kg, inden hun fik overrakt sin velfortjente guldmedalje.
Kort fortalt
Laoise er kun 18 år og har allerede klaret nogle utroligt svære udfordringer, åh, og så har hun også vundet en juniorverdensmestertitel. Med sine 18 år har hendes vej til G.O.A.T. måske en del at tilbagelægge endnu, men vi er ret sikre på, at Laoise vil samle flere titler op i løbet af de kommende år.
