Nødder er en af de bedste metoder til at få styr på din søde tand, så du ikke falder i sukkerfælden. Hvis du har et par timer til næste måltid, så er nødderne altså et perfekt mellemmåltid til lige at kunne klare sig. Nødder er sukkerfrie og spækket med sundt fedt, protein, fibre, vitaminer og mineraler. Nødderne er ikke blot rigtig gode for, at sørge for du holder en række livstruende sygdomme væk, men de er ligeledes gode, når man ønsker at tabe sig. Derudover hjælper de på hukommelsen og imod betændelsestilstande. Nødder indeholder generelt ‘rigtig mange’ kalorier pr. 100 gram på grund af det høje indhold af fedt. Dette betyder dog, at man kun bør nøjes med en lille håndfuld engang imellem. Man siger, at cirka 30 gram nødder hver eneste dag vil gavne danskerne på længere sigt. Dette bør dog være en blandingen af 5 - 10 af nedenstående nødder.[1]
Valnødder
Den eneste nød som ligner en hjerne, og så er den faktisk sundere, end hvad vi lige regner den for. Valnødden har den seneste årrække været igennem flere undersøgelser og studier, som har påvist, at nødden ikke blot er god for dit hjertekar-system, men ligeledes beskytter for en længere række af kræftsygdomme. En undersøgelse viste, at 100 gram valnødder ugentligt kan nedsætte risikoen for kræft eller hjertekar-sygdom med helt op til 40 procent.Mandler
Mandler er en af de mest velkendte nødder her i Danmark. Vi kender dem alle - særligt når det bliver juletid, så skal der enten spises marcipan, brændte mandler eller mandler i konfekt. Dette er kun en god ting, da mandlerne virkelig topper på
sundhedsskalaen. Flere undersøgelser har vist sig, at mandlen har flere positive effekter på kolesteroltallet. Hvis man derfor går og døjer med dårlige kolesteroltal, så er mandlerne altså den perfekte nød. Til trods for det høje fedtindhold som mandlerne besidder, så har et studie vist, at udskiftning af en portion kød med en portion mandler dagligt, medførte altså et vægttab på 3,5 kg efter et år. Særligt for diabetikere er denne nød fantastisk, da mandlerne har vist sig at reducere stigningen i blodsukkeret efter et måltid. Dette giver således en bedre blodsukkerkontrol.Hasselnødder
Endnu en klassiker - vores kære hasselnød, igen en nød som er spækket med umættede fedtsyrer, som også er med til at sænke det dårlige kolesteroltal. Disse nødder er fulde af mineralet ‘magnesium’’, hvilket er et vigtigt mineral, da det er med til at regulere mængden af calcium i musklerne. Hvis niveauet af calcium er for højt, får det hjertet til at slå uregelmæssigt, så er det hvor magnesium går ind og hjælper. Dette mineral får nemlig hjertet og andre muskler til at slappe af.[2]
Cashewnødder
Dette er aftensmadens nød. Cashews bruges til uendelige mange retter og særligt i det asiatiske køkken. Dette er der flere grunde til. For det første har de en fantastisk smag, og de giver et godt pift til forskellige madretter. For det andet så er de super sunde. Dette er nødden som nøddeallergikere oftest alligevel kan spise (det er dog stadig på eget ansvar). Man kan eventuelt høre sin læge ad, om det er muligt, at cashewnødden bliver en del af den daglige kost som allergiker. Denne nød er ligeledes spækket med diverse vitaminer og mineraler, som generelt er gode for vores krop. En helt speciel ting ved cashew er, at de er gode for din mundhygiejne. Nødden sørger nemlig for at reducere mængden af bakterier i munden. Tandlægerne kan altså ikke andet end at være glade for nødder som disse.[3]Peanuts
Peanuts, jordnødder og abenødder - kært barn har mange navne. Selvom ordet “nuts/nødder” indgår i ordet, så er det sjove, at peanuts slet ikke er nødder, det er faktisk grøntsager. Dette bemærker særligt allergikere, da peanuts ofte ikke giver allergiske
problematikker. Dette gælder ligeledes folk, der har lagt mærke til, at de er allergiske overfor peanuts, men sagtens tåler andre nødder. Nødder som disse indeholder en stor mængde af antioxidanter, som ikke kun beskytter hjertet, men ligeledes også sænker væksten af frie radikaler. Peanuts indeholder også en større mængde protein, som er essentielt for noget så ideelt som vores celler. Cellerne er noget af det vigtigste i menneskekroppen, og her er protein med til at sikre, at vores celler ikke er beskadiget på nogen måde.[4]Paranødder
Paranødderne er blevet et fænomen indenfor superfoods, de er altså de ultimative nødder, som ikke både fremmer din seksuelle præstation, men ligeledes beskytter dig mod kræft, og holder din forbrænding kørende på et højt niveau. Nødder som disse indeholder antioxidanten selenium, som spiller en stor rolle, når det gælder sundhedsfremmende egenskaber. Særligt for fyrene er paranødden ideel. Antioxidanten selenium er med til at booste testosteronniveauet i kroppen, hvilket er perfekt, hvis man er typen, som ønsker at træne sig til større muskler. For kvinderne er paranødden også vigtig. Den er nemlig med til at beskytte os kvinder imod brystkræft. De mange fordele ved denne nød gør den altså essentiel at have med i sin kost. - Igen skal du dog være opmærksom på, hvor mange gram du indtager dagligt. Selvom de har mange sundhedsfremmende egenskaber, så bør du altså ikke spiste flere kilo af dem.[5]
Macadamianødder
Macadamianødden er personligt min egen favorit. Her er både smagen og konsistensen på plads. De er oprindeligt fra landet ‘Down under’, og er en af de nødder med det allerhøjeste fedtindhold, men lad ikke dette skræmme dig. Som mange andre nødder indeholder macadamianødden ligeledes antioxidanter, vitaminer og mineraler. Særligt indeholder macadamianødderne et højt indhold af B1, hvilket har betydning for vores nervesystem, fordøjelse og hjerte.[6] Godt nok er macadamianødden i Danmark ret dyr, men de er perfekte til madlavning eller som en lille snack, og smager desuden himmelsk. Nødderne kan blandt andet bruges i forskellige varme retter, gryderetter, risretter og lignende, men er derudover også gode, når de kommes i icebergsalater eller frugtsalater.Pistacienødder
Endnu en nød som har uendelige fordele, når det gælder sundheden. Pistacienødden er blandt andet med til at holde blodsukkeret stabilt. Derudover er de rige på fibre, og du vil dermed fornemme en mæthed efter at have indtaget disse nødder. De kan altså godt indkluderes i en slankediæt, men i begrænsede mængder. Fibrene vil dog hjælpe med, at du føler dig mæt, og ikke småsnacker resten af dagen. Pistacienødder købes ofte med halvåben skal, hvilket gør at man skal sidde og nørkle med dem. Dette betyder altså, at man ikke får overspist af dem, da der er “meget arbejde” i det. Denne nød kan bruges i forskellige retter men også desserter. Du finder jo både pistacieis, chokolade med pistacie og andre søde sager. Du kan derfor sagtens benytte pistacienødderne til din favoritdessert.Go nuts med god samvittighed
Der findes altså mange flere nødder end de ovenstående. Dog er disse nogle af de nødder, som virkelig er med til at give dig en sund krop. Alle nødderne har sundhedsfremmende egenskaber, og gavner dig derfor på den ene eller anden måde. Når det så er sagt, så bør nødder i det hele taget kun indtages i moderate mængder. “Alt med måde” som man jo siger. Nødderne kan inkluderes på mange måder i kosten. Her er særligt morgenmaden i fokus, da de kan bruges på din havregrød, yoghurt, skyr, pandekager eller hvad du ellers spiser. Derudover er de gode som mellemmåltid eller snack, hvis man er småsulten, men ikke har tid til at lave det store måltid. Til frokost og aftensmaden kan nødder benyttes i retter såsom salater, risretter, i bagt brød, madpandekager og til mange andre ting.
Nødderne kan altså bruges på mange mulige måder. Så sørg for at få nødderne med i din kostplan. Du kan finde flere forskellige opskrifter på vores hjemmeside, for at få ideer til dit næste måltid med nødder.
Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.
[1] http://www.food.dtu.dk/nyheder/2015/05/en-haandfuld-noedder-dagligt-kan-fremme-din-sundhed1?id=95e64057-7920-4ac4-9fc4-db6bac84630c
[2] http://klogkost.dk/nyheder/fodevarer/frugt/624-top-5-de-sundeste-nodder.html
[3] http://www.seedguides.info/cashew-nuts/
[4] http://www.seedguides.info/peanuts/
[5] http://theshawnstevensonmodel.com/benefits-of-brazil-nuts/