Gå til hovedindhold
Kosttilskud

Får du de rigtige kosttilskud? Eller får du for meget?

Får du de rigtige kosttilskud? Eller får du for meget?
Vanessa Gantzel
Forfatter og ekspert7 år Siden
Se Vanessa Gantzel's profil

Kosttilskud er blevet en del af mange danskeres hverdag. Der bliver taget alt fra multivitaminer og fiskeolie til ingefærsekstrakt og rødkløver. Det kan være en hel jungle at finde rundt i, for hvad skal man egentlig tage? Bør man gøre som alle andre og stoppe sig med kosttilskud, for så er man pludselig sund?

Kosttilskud er jo ikke bare nogle piller, man tager, fordi alle andre gør, eller fordi man pludselig får en sund krop. Kosttilskud er noget, man vælger at inddrage i sin kost, fordi man føler, at kosten ikke indeholder alle de vitaminer, som man egentlig har behov for. Folk der træner rigtig meget, og er på en stram diæt, kan have brug for nogle vitaminer, som de ikke får igennem kosten. Når man eksempelvis lever af de samme grøntsager, kylling og ris hver dag, så kan det være svært at få alle de vitaminer, som kroppen egentlig har behov for, så den kan fungere optimalt.

Hvad sker der, hvis jeg får for mange vitaminer og mineraler?

Myprotein kosttilskud

Nogle gange kan man godt tænke den tanke, om man egentlig får for mange vitaminer af den ene eller anden slags. Hvis man i en periode bliver helt vild med gulerødder, får man så for meget A-vitamin? Eller hvis man går på kur og kun må spise citrusfrugter, vil man så få for meget C-vitamin? Vil man kunne få en overdosis, hvis man dagligt indtager sine vitaminpiller? Nogle vitaminer udskiller kroppen af sig selv, hvis man har indtaget for meget. Dog findes der andre, som rent faktisk kan være skadelige for kroppen. Det er derfor væsentligt at vide, hvad det egentlig er, som man propper sig med.

For at finde ud af, hvilke vitaminer og mineraler der bliver udskilt i urinen og hvilke der ophobes i kroppen skal man vide, hvilke af dem der er vandopløselige og fedtopløselige. De vandopløselige bliver nemlig udskilt gennem kroppen, hvis tilfældet skulle være, at man fik for mange. Dog er det noget af en anden sag, hvis det er de fedtopløselige vitaminer, som man får lidt for mange af. Disse ophober sig nemlig i kroppen og kan derfor skade kroppen mere end de gavner.

Hvis man køber sine vitaminpiller fra danske butikker eller danske hjemmesider, så kan man være meget sikker på ikke at komme til at overdosere. Fødevarestyrelsen i Danmark er nemlig meget opmærksomme på, hvad der bliver solgt af fødevarer og kosttilskud. Alt bliver tjekket, og varedeklarationerne skal indeholde alle informationer om produktet. Hvis du derimod køber dine kosttilskud over nettet fra udenlandske hjemmesider, så kan du ikke være helt så sikker på, hvad der præcist er i dine piller eller dit pulver. Mange andre lande har slet ikke så strikse regler angående fødevarer og kosttilskud. Det man køber i udlandet er med høj sandsynlighed derfor ikke tjekket lige så grundigt igennem, som det gøres herhjemme.[1]

Kan jeg få for mange kosttilskud?

Myrange

Som beskrevet ovenfor, så kan du bestemt få for mange vitaminer, hvilket kan være noget så skadeligt for din krop. Dog skal der en hel del til, før man overhovedet kan tale om en overdosis af vitaminer. Hvis man blot spiser sin mad, som man egentlig altid har gjort, og det fungerer fint, så skal man endelig blive ved med det. Hvis du derimod køber dine kosttilskud fra udenlandske forhandlere, så bør du være en smule påpasselig. Hvis du er bange for en overdosis af de kosttilskud, som du køber her i Danmark, så skal det ikke bekymre dig. Så længe du følger anvisningen på pakken, så er der ingen grund til bekymringer. I forhold til at få for mange kosttilskud, så er det blot et spørgsmål om, hvad man synes, man har råd til. Kosttilskud er jo aldrig helt billige, og man skal derfor prioritere, hvad man føler, at man mangler i sin kost. Derudover skal man mærke efter, hvilke kosttilskud der har en effekt på kroppen. - Hvis du i flere måneder har taget et eller andet “ligegyldigt” kosttilskud, som du har fået anbefalet af naboen, men som ingen effekt har på dig, så er det måske penge lige ud af vinduet? Det kan derfor godt betale sig at prøve nogle kosttilskud af og mærke efter, om det nu egentlig har en gavnlig effekt på lige netop din krop, og hvilke der fungerer bedst for dig.

Hvilke vitaminer får jeg i forvejen via min kost?

Vitaminer

Vitaminer og mineraler er vigtige for at holde kroppens funktioner i gang. Hvis man over en længere periode ikke har indtaget et af nedenstående vigtige vitaminer, så kan kroppen opføre sig helt anderledes, da den er ude af balance. Hvad der er vigtigt at vide, er hvad du egentlig får af vitaminer og mineraler igennem kosten. Jeg vil derfor nævne de mest væsentlige vitaminer, og hvilke fødevarer der indeholder disse, da det kan hjælpe din krop med at holde sig i balance.[2]

A-Vitamin

A-vitamin er særligt vigtigt for huden, men sørger ligeledes for, at slimhinderne kan danne nye celler. Dette vitamin påvirker også din vækst, din appetit og dit syn. Du finder A-vitaminer i leverpostej, æggeblommer, fede fisk, gulerødder, spinat og røde peberfrugter.

B-Vitamin

B-vitaminerne er vigtige for at vedligeholde funktionerne i dit nervesystem. De sørger ligeledes for dit hår, hud og generelt kroppens kredsløb. Du finder blandt andet B-vitaminer i fødevarer såsom oksekød, lammekød, kylling, fuldkornsrugbrød, bulgur og nødder.[3]

C-Vitamin

Som du nok ved, så er C-vitaminet vigtigt for dit immunforsvar, så du kan holde dig sund og rask. Dette vitamin er også vigtigt, da det hjælper dig til at optage blandt andet jern. C-vitaminerne finder du i persille, grønkål, broccoli, kiwi og nye kartofler. Dette vitamin kan naturligvis findes mange i andre fødevarer ligeså.

D-Vitamin

D-vitaminer er noget af det vigtigste at sørge for at få. I Danmark ses det, at mange mennesker lider af D-vitaminmangel, hvilket kan forårsage svage muskler og ondt i knoglerne. D-vitamin optager kroppen, hvis man er ude i solen. Dette vitamin findes i meget få fødevarer og det kan være svært, at få dækket hele sit behov for D-vitamin derigennem. Du skal dermed spise mad såsom laks, ørred, ansjoser, sild, torskerogn eller makrel.

E-Vitamin

E-vitaminerne beskytter cellemembranerne, som blandt andet er opbygget af fedtstoffer. Derudover er E-vitaminer vigtigt for immunforsvaret og nervernes funktion. Disse vitaminer kan blandt andet findes i planteolier som solsikkeolie. Du findes ligeledes E-vitamin i mandler, fuldkornsprodukter, fede fisk og mælkeprodukter. [4]

Jern

Jern er en del af de røde blodlegemer, som er dem der transporterer ilten rundt i kroppen. Dermed hjælper jern altså med at transportere ilt fra lungerne ud i kroppen. Mangel på jern ses især ved træthed. Jern finder du i fødevarer såsom lever, bønner, linser, spinat og havregryn. Menneskekroppen har lettere ved at optage jern fra de animalske kilder end de vegetabilske.

Kalium

Kalium er særligt med til at opbygge dine proteiner i kroppen. Et mineral som dette er med til at regulere din væskebalance, dit blodtryk og nerve- og muskelfunktioner. Mineralet finder du i fødevarer som kartofler, bønner og nødder.

Magnesium

Alle celler i den menneskelige krop har brug for magnesium for at fungere optimalt. Mineralet er meget vigtigt for nerve- og muskelcellerne. Magnesium er ligeledes vigtigt for kroppens stofskifte, og for at musklerne fungerer. For at indtage magnesium gennem kosten, så skal du spise fuldkornsprodukter, nødder, kikærter og bulgur.

Her er ikke nævnt alle vitaminer og mineraler, men blot et udvalg af meget vigtige vitaminer og mineraler, som man bør sørge for at få indtaget gennem kosten eller som kosttilskud.

De mest populære kosttilskud

Kosttilskud

Når man træner og følger en kostplan kan det være svært, at få tilstrækkeligt med vitaminer og eventuelt andre næringsstoffer. Det kan derfor være en god idé, at inddrage nogle kosttilskud, så man sørger for at få alt det, man skal have. Du kan selvfølgelig finde alle dine kosttilskud på Myprotein.dk

De vigtigste og mest anbefalede kosttilskud inden for fitnessverden er primært:

 Proteinpulver

Du har sikkert hørt om dette kosttilskud, hvis du ikke allerede er hoppet med på dillen om at tage proteinpulver. Dette pulver bliver betegnet som et kosttilskud, da det er “tilskud til din kost.” Et kosttilskud som dette bliver altså brugt, da det indeholder så forfærdeligt mange proteiner. Noget proteinpulver indeholder helt op imod 90 gram protein per 100 gram. Man skal sørge for, at indtage omkring 1,5 - 2 gram protein per kropskilo dagligt. Dette kan være svært at få indtaget, når fødevarer vi ellers kender, slet ikke indeholder så meget protein per 100 gram. Derudover er proteinpulver hurtigt og nemt, hvis du eksempelvis skal have dine proteiner efter træning eller blot til morgenmaden, hvor du skal hurtigt ud af døren. Proteinpulveret blandes med vand eller mælk i en shaker, som naturligvis skal rystes og derefter nydes.

Kreatin

Dette kosttilskud er blevet meget populært inden for træning og fitness. Det er en velkendt og et af de mest undersøgte kosttilskud på markedet. Hvis du derfor er i tvivl om, hvorvidt det er ulovligt, eller om der skulle være noget som helst steroidemæssigt indhold, så skal du i den grad ikke være i tvivl længere. Kreatin er nemlig et aminosyre-lignende stof, som findes i nogle af kroppens celler. Særligt findes der en høj koncentration af kreatin i kroppens muskelceller. Et kosttilskud som dette kan gavne din krop med blandt andet forøget muskelmasse, større muskelstyrke og hurtigere restitution i og med, du selvfølgelig træner samtidig med, at du benytter kreatin.

Fiskeolie

Fiskeolie er ikke kun noget for typiske atleter og andre fitnessnørder, men findes typisk i kosttilskud i mange danskeres hjem. Selvom fødevarestyrelsen anbefaler at vi spiser fisk 2 - 3 gange ugentligt, så er det ikke lige altid, at man lige får det gjort. Det kan derfor godt betale sig, at styrke sin kost med noget ekstra. Fiskeolie har flere gavnlige effekter på kroppen såsom at stabilisere hjerterytmen, udvide blodkarrene og dæmper inflammationer. Olie er i det hele taget godt for kroppen - særligt for tør hud. Mange oplever at få langt blødere hud, når de efter nogle uger har benyttet sig af fiskeolie.[5]

Multivitamin

Denne må du næsten kende. Den såkaldte multivitamin som man finder i ethvert supermarked. Hvis man tager sådan et kosttilskud - en lille pille dagligt, så siges det, at man får tilstrækkeligt med vitamin. Dette kan være godt, hvis du enten er på en streng diæt, hvor du netop ikke følger de anbefalinger som Fødevarestyrelsen angiver, eller hvis du engang imellem har nogle travle dage, hvor du blot får bestilt en pizza fyldt med skinke og ost. I sådanne situationer får du netop ikke alle de vitaminer, som din krop egentlig har behov for. En multivitaminpille kan derfor være en hjælpende hånd i en allerede sund kost.

 

Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.

Vanessa Gantzel
Forfatter og ekspert
Se Vanessa Gantzel's profil
Vanessa Gantzel er vores skribent og uddannet fitness instruktør v/ Fitness World, hvor hun igennem sin holdundervisning motiverer og får sveden frem på panden hos medlemmerne. Hun har tidligere erfaring med at skrive fra andre medier. Alt indenfor sundhed, livsstil og træning. Dette er ligeledes områder, som Vanessa går op i, da en sund krop og sund indstilling til livet er alfa omega. Vanessa drømmer om at blive personlig træner og massør.
myprotein