Frost grønt er en fantastisk måde at sikre, at du har en konstant forsyning af frugt og grønt, men er frost grønt sundt og lige så gode for dig som deres friske kolleger?
Hvis du har været i supermarkedet for nylig, har du måske bemærket et par forskelle i lagerudvalget på hylderne. Nogle dage mangler der friske grøntsager og frugter. Så er der de dage, hvor hylderne er stablet højt med både basis og mere eksotisk frugt og grønt.
Ernæring
Når man sammenligner disse to typer fødevarer, er det første spørgsmål, der sandsynligvis kommer i tankerne, ”er frost grønt lige så næringsrige som friske frugter og grøntsager?” Det enkle svar er ja.
Frugt og grønsager høstes og fryses generelt på et tidspunkt med spidsbelastet ernæring for at sikre, at forbrugeren høster det maksimale næringsindhold. Vi ved, at jo længere lagringstiden er, jo lavere er mikronæringsindholdet i frisk frugt og grøntsager, men gælder dette for frosne produkter?1
C-vitamin
Nogle data viser, at C-vitaminindholdet i flere frugter og grøntsager, herunder jordbær og grønne bønner, forbliver relativt stabilt i de første 90 dages opbevaring.2 I modsætning hertil oplever friske fødevarer et dramatisk fald i indholdet af askorbinsyre, da vitaminindholdet ikke er ikke bevaret. Andre data viser, at for at opnå det højest mulige C-vitaminindhold fra dine frosne produkter, er det bedst at forbruge maden inden for en måned efter køb.3 Det giver dig stadig en anstændig tid.
B2-Vitamin
Tilsvarende forbliver indholdet af vitamin B2 (ellers kendt som Riboflavin) stabilt i de første 10 dage af frysning.2 Visse sorter af frugt og grøntsager kan opleve et fald i vitamin B2-indhold efter 10 dages frysning på grund af oxidation, såsom ærter, asparges og spinat, men størstedelen af frosne produkter konserverer denne mikronæringsstof godt.
α-Tokoferol
Frost grønt drager faktisk fordel af ernæringskapaciteten for α-tokoferol, en type E-vitamin. Producers i både friske og frosne former forbliver ernæringsstabile, når det drejer sig om α-tokoferol, men når det er frossent, er der kapacitet til en stigning i dette mikronæringsstof i modsætning til det potentielle tab, når det er frisk.
Beta-caroten
I modsætning til de foregående eksempler på mikronæringsstoffer falder indholdet af beta-caroten, en antioxidant, hurtigt efter frysning.2 Vitaminets mængde inden for frisk frugt og grøntsager falder også, men ikke i samme skala. Alternativt viser yderligere data, at der er minimal forskel mellem næringsindholdet i friske og frosne frugter og grøntsager.4
Alt i alt vil frysning af dine produkter i mere end et år resultere i et fald i tilgængeligheden af mikronæringsstoffer.5 Målsæt at konsumere frost grønt inden for en måned i bedste fald, men det vil ikke skade at spise maden efter denne tid.
Frysemetode
Hvis du beslutter dig for at fryse din egen frugt og grønt, er det let at bare tilberede produkterne efter ønske, anbring i en frysepose og frys indtil videre. Ingen tilsat sukker, salt eller smarte metoder kræves.
I dag er metoder til frysning af fødevarer forbedret og kræver ikke længere kemikalier for at bevare madens egenskaber, både æstetisk og ernæringsmæssigt.
Nogle fødevarer kan være frosne med tilsat sukker, så det er værd at tage sig tid til at læse den bagerste etiket af frosne frugter eller grøntsager, som du køber, da dette kan hjælpe med at bevare maden over tid, men også tilføje det samlede sukkerindhold.
De fleste frosne produkter blancheres imidlertid før frysning, en proces, der hjælper med at bevare næringsstofferne i fødevaren.
Indtagelse
De vigtigste fordele, der kommer i tankerne, når man tænker på frosne frugter og grøntsager drejer sig om omkostningseffektivitet og opbevaringstid. Frost grønt har en tendens til at have en længere bedst før dato i forhold til friske produkter, som er til gavn i dagligdagen.
Hvem vil ikke gerne købe mad og ikke føle det presserende at spise det, før det går af?
Ikke kun holder frosne frugter og grøntsager længere, men det er også blevet antydet, at de, der spiser mere frosne produkter end friske, faktisk indtager mere frugt og grøntsager end dem, der vælger de friske sorter.6
Dette er bevis på, hvorfor de i forbrugerkategorien til frosne produkter har en tendens til at have et lavere kropsmasseindeks, da frugt og grønt indeholder mange fibre og lavt fedtindhold, hvilket holder dig mere mæt i længere tid, så du ikke når frem til endnu en skive kage.
Kosten hos dem, der vælger frosne sorter, synes også at være højere i kostfibre, D-vitamin, calcium og kalium, samt vise et lavere indtag af natrium.
Kort fortalt
For at være sikker på, at du får mest muligt ud af dit frost grønt, er det bedst at spise maden inden for en måned efter købet.
Hvis du ikke er i stand til at spise maden inden for en måned og anvender produkterne efter dette tidspunkt, vil din frosne frugt og grønt stadig være godt for dig, de er måske bare ikke så ernæringsmæssige fordelagtige.
Dette kan også blive sagt for, hvis man ikke når at konsumere frisk frugt og grønt umiddelbart efter køb. Så hvis du ikke kan få de friske ting, er det også fint at fylde op med de frosne varer.
Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.
1. Soliva-Fortuny, R.S and Martı́n-Belloso, O. (2003) ‘New advances in extending the shelf-life of fresh-cut fruits: a review’, Trends in Food Science and Technology, 14(9), p. 341-353. doi: 10.1016/S0924-2244(03)00054-2
2. Bouzari, A., Holstege, D. and Barrett, D.M. (2015) ‘Vitamin Retention in Eight Fruits and Vegetables: A Comparison of Refrigerated and Frozen Storage’, Journal of Agricultural and Food Chemistry, 63(1), p. 957-962. doi: 10.1021/jf5058793
3. Phillips, K.M., Tarragó-Trani, M.T., Gebhardt, S.E., Exler, J., Patterson, K.Y., Haytowitz, D.B., Pehrsson, P.R. and Holden, J.M. (2010) ‘Stability of vitamin C in frozen raw fruit and vegetable homogenates’, Journal of food composition and analysis, 23(1), p. 253-259. doi: 10.1016/j.jfca.2009.08.018
4. Miller, S. and Knudson, B. (2012) ‘Nutrition & Costs Comparisons of Select Canned, Frozen and Fresh Fruits and Vegetables’, American Journal of Lifestyle Medicine, 8(6), p. 430-437. doi: 10.1177/1559827614522942
5. Rickman, J.C., Barrett, D.M. and Bruhn, C.M. (2007) ‘Nutritional comparison of fresh, frozen and canned fruits and vegetables. Part 1. Vitamins C and B and phenolic compounds’, Journal of the Science and Food Agriculture, 87(1), p. 930-944. doi: 10.1002/jsfa.2825
6. Storey, M. and Anderson, P. (2018) ‘Total fruit and vegetable consumption increases among consumers of frozen fruit and vegetables’, Nutrition, 46(1), p. 115-121. doi: 10.1016/j.nut.2017.08.013