Gå til hovedindhold
Ernæring

Styrk dit immunforsvar med disse 9 råd og undgå sygdom

Styrk dit immunforsvar med disse 9 råd og undgå sygdom
Myprotein
Forfatter og ekspert7 år Siden
Se Myprotein's profil

Kender du det...?

immunforsvar og træning
Ventetiden hen mod foråret kan føles lang og tung, og efter en lang og kold vinter kan vi have et svækket immunforsvar. Vi kan have tunge hoveder, ømme halse og løbende næser, hvilket dræner os for energi til at klare hverdagens gøremål og de ugentlige træninger. Vi kan få en følelse af at blive bremset i vores sunde og gode rutiner, når vi bliver ramt af sygdomme og infektioner i kroppen. Dog er der gode råd at hente!

Et godt, stærkt og velfungerende immunforsvar er vores bedste ven til at holde os på toppen og fit for fight. Men hvad er det egentligt, og hvad kan vi selv gøre for at holde det i topform?

Hvordan fungerer immunsystemet?

Immunsystemet er kroppens forsvar mod uønskede bakterier, virus mv., som på sigt kan føre til de irriterende infektioner. Immunsystemet består bl.a. afr forskellige typer af væv, hormoner, enzymer, celler og proteiner som sammen sørger for at beskytte kroppen. Det er vores absolut bedste ven i kampen for at holde os sunde og raske.

Det medfødte immunsystem

Immunsystemet kan groft opdeles i to forskellige ”afdelinger”. Det medfødte og det tilpassede. Det medfødte er det, som virker imod nærmest alle fremmedlegemer. Det skelner som udgangspunkt ikke mellem, hvilken type fremmedlegemer det er. Det sætter forholdsvist hurtigt ind. Det er blandt andet det medfødte immunforsvar, som hæver kropstemperaturen ved feber og lignende tilstande og giver en inflammatorisk respons, når vi river hul på huden.

Det tilpassede immunsystem

Derudover har vi også det tilpassede immunsystem. Dette immunsystem tilpasser sig efter det miljø, som du befinder dig i, og tilpasser sig til at bekæmpe de ”farer”, som du oftere bliver udsat for. Dette er helt forskelligt fra person til person, da det afhænger af, hvilke fremmedlegemer vedkommende har været udsat for.

Men hvordan styrker vi så dette system? Er det 100% medfødt, eller kan vi gøre nogle ting for at hjælpe det på vej?

Sådan kan du styrke dit immunforsvar

1. Husk dine vitaminer

Vitaminer

Prioriterer du en god, nærende og varieret kost, så er chancerne for at få dækket dine behov i forhold til vitaminer langt større. Det rette indtag kan opnås gennem kosten, men i nogle tilfælde kan et supplement være fordelagtigt at anvende. Specielt i vinterhalvåret hvor vi desværre i Danmark ikke får glæde af solens stråler og D-vitamin. Et rigtig godt kosttilskud er Ultra Immune , der netop indeholder essentielle næringsstoffer for at styrke dit immunforsvar. Her kan nævnes vitamin D3, beta-glucaner og zink samt antioxidant, resveratrol, vindruekerne ekstrakt og C-vitamin. Disse antioxidanter støtter kroppen i at bekæmpe toksiner og frie radikaler. Udover at blive dækket godt ind af vitaminer, opnår du også mere energi med Ultra Immune takket være sit indhold af ginseng, magnesium, vitamin B6 og B12.

2. Kom ned i gear - stress af

Stress af styrk immunforsvar

Det er vel ikke raket videnskab at forhøjede stress-niveauer ikke er sundt for dig. Hverken fysisk eller psykisk stress, men nogle gange kan det være svært at bryde med vaner, da vi ofte har tendens til at køre på autopilot. Når du og din krop er meget stresset, vil dine binyrer udskille store mængder af stresshormonet kortisol. Over længere tid vil kortisol gå ind og reducere vævenes forsvarsmekanismer, så kroppen bliver mindre modstandsdygtig overfor infektioner. Stress i moderate mængder er sundt for kroppen, og hjælper kroppen og immunforsvaret med at være ”på vagt”, men for høje mængder i for lang tid kan have den direkte modsatte effekt. Prioriter dig selv, din tid og din sundhed!

3. Husk din skønhedssøvn

skønhedssøvn

Denne fører en smule tilbage til punkt nummer 2. Hvad gør vi, når vi er stressede og mangler timer i døgnet? Vi skærer i søvnen. Det virker måske som en fin ide til at starte med, da du jo får en masse ud af de vågne timer i døgnet, men du kommer til at betale regningen før eller siden. En dårlig søvn gør, at kroppen får rigtig svært ved at bekæmpe og modstå infektioner, da kroppen ligesom dit sind, er i komplet underskud. Du vil opleve tendens til større craving af søde sager, dårlig insulinfølsomhed, utilstrækkelig restitution fra træning, ømhed og stivhed, humørsvingninger, nedsat sexlyst samt dårlig koncentration- og præstationsevne på arbejde og til træning. Sørg for at få 7-9 timer hver dag, stå op og gå i seng på samme tid, sov i et mørkt lokale og undgå al elektronik én time inden sengetid.

4. Træn, motioner, vær aktiv

Motion og immunforsvar

Ja kært barn har mange navne, men vigtigst af alt er at holde kroppen i gang og i bevægelse i alle former for tempo. Når vi træner og er aktive, så producerer kroppen flere hvide blodlegemer, T-celler, der aktiverer vores immunforsvar samt B-celler, der hjælper med at produktionen af antistoffer. Træning er ikke altid lig med høj max puls, sved der drypper fra os og højtstønnende vægtløftere. Nej, det kan også være noget så simpelt at gå en rask tur med hunden eller familien. Tag cyklen på arbejdet, tag trapperne fremfor elevatoren og ja, de simple små ændringer i hverdagen. Og faktisk kan nyt træningstøj give ny motivation til at få rørt sig.

5. Husk din hviledag

Hviledag

Der skal være et ”men”. Lige så fantastisk regelmæssig træning kan være for din krop, sundhed – og immunforsvar. Lige så skadeligt kan det altså også være at overgøre det. Ved langvarig (mere end én time) og høj intens arbejde har man set svækkelser i immunforsvaret helt op til et døgn bagefter. Så træning er godt, men din hviledag er lige så vigtigt. Når vi træner stresser vi kroppen, og nedbryder en masse strukturer. Det handler om, at vi ikke gravere et dybere hul, end vi kan komme op af bagefter – og gerne stærkere. Hop derfor i et par behagelige joggingbukser og nyd din hviledag med god samvittighed.

6. Husk god håndhygiejne

Immunforsvar

En god renlighed reducerer bestemt risikoen for at blive udsat for bakterier, virusser og lignende – og dermed også chancen for at gå ned med sygdom og snue. Vær i særdeleshed opmærksom, når du har rørt ved penge, været i træningscenteret eller på anden vis omgået berøringsoverflader i offentligheden. Dog er det også vigtigt, at dit immunforsvar blive trænet. Som beskrevet højere oppe bliver en del af vores immunforsvar tilpasset via det miljø, som vi befinder os i, og de bakterier, som vi udsætter det for. Så det er også vigtigt, at man ikke bliver fuldkommen panisk omkring snavs og baktusser.

7. Husk at grine, kysse og kramme

Endorfiner

Om det har en direkte indvirkning på immunsystemet vides ikke, men nogle studier indikerer, at din mentale sundhed også spiller en rolle for dit immunforsvar. Vær glad, optimistisk og se positivt på livet og de udfordringer, som det smider efter dig. Husk din familie og sociale netværk i en travl hverdag. Grin med vennerne, kys med kæresten og plej familien. Det vil give dig meget mere, end du umiddelbart går og tror. "Smil til verden og verden smiler til dig"

8. Sex it up

sex og sundhed

Det kan være en smule tabu belagt at snakke om sex, men det er der ingen grund til. Sex er en af de mest naturlige og tilmed også sundeste (og sjoveste) former for fysisk aktivitet. Både mentalt og fysisk. Lagengymnastikken kan bl.a. få pulsen op, frigive ”glædes”-hormoner og øge kroppens produktion af immunoglobin A, som styrker immunsystemet. Så nyd din partner. Jeg tør næsten love, at i bliver gladere – og sundere.

10. Husk din væske - Drik vand

Vand

Vand. Noget så simpelt, men nok den mest essentielle faktor for vores sundhed. Uanset hvad vi snakker om. Drikker du rigeligt med væske i løbet af en dag, hjælper du din krop med at skille sig af med affaldsstoffer, optage de vigtige vandopløselige vitaminer fra maden, styrker din fordøjelse, fugter slimhinderne i næse og hals (så de kan holde den dumme forkølelse for døren) og holder dig hydreret igennem dagen. Skål! (i vand)

Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.

Myprotein
Forfatter og ekspert
Se Myprotein's profil
2004 um einen Küchentisch herum gegründet, bestand die Vision von Myprotein stets darin die Art und Weise zu revolutionieren, wie wir unsere Bewegung anfeuern. 2011 wurde Myprotein Teil der THG-Familie, so dass wir bis 2016 den Titel der weltweit führenden Online-Marke für Sporternährung beanspruchen konnten. In den letzten 20 Jahren haben wir wegweisende Supplemente, wie z.B. das Clear Whey oder das Dry Scoop Pre-Workout entwickelt, sowie neue Marken an den Start gebracht, die um deine Bedürfnisse herum aufgebaut sind – darunter MP, Myvitamins, Myvegan und MyPRO. Wir existieren, um Grenzen zu sprengen und dienen dir als Wegweiser in der Fitness-Industrie, damit du mit Informationen versorgt wirst, denen du vertrauen kannst. Unser Blog bietet dir Artikel von vertrauenswürdigen Personal-Trainern, Ernährungsberatern und Diät-Assistenten, die innerhalb der Branche bereits reichlich Erfahrung gesammelt haben. Und selbstverständlich haben wir auch ein offenes Ohr für all die Themen, die dich interessieren, so dass wir deine Fragen mit Hilfe unseres Pools an Experten vertrauenswürdig beantworten können.
myprotein