Alpha Lipoic Acid (ALA) kan faktisk være alfahannen af antioxidanter. Går også under navnenw Thioctic acid, 1,2-dithiolane-3pentanoic acid eller simpelthen den "universelle antioxidant", garanterer ALA bestemt overlegen status i tilskudsverdenen.
Lad os se, hvad Alpha Lipoic Acid virkelig er i stand til med dets egenskaber, der spænder fra vægtstyring og modulering af stofskifte til at bekæmpe frie radikaler og chelate metaller.1
I denne artikel finder du:
Hvad er Alpha Lipoic Acid?
ALA er en medvirkende faktor, der hjælper med at fremskynde processen med at fjerne kulstofatomer fra a-ketoacider. Dette er molekyler, der er involveret i tricarboxylsyre-cyklussen (TCA).2
TCA-cyklus er en række kemiske reaktioner, som i sidste ende producerer den energi, vi har brug for til at spise, sove og trække vejret - og selvfølgelig motion! ALA spiller et kritisk trin i TCA-cyklussen, og det er derfor nødvendigt for at holde os energiske.
ALA produceres i kroppen, specifikt i mitokondrierne (små 'energifabrikker' i vores celler).3 Det kan også fås gennem kosten, hvor kød, nyre og lever er rige kilder til ALA og mindre mængder findes i grøntsager.4 En typisk vestlig kost giver ofte ikke meget ALA, så et supplement kan være praktisk.
Uanset om det opnås gennem kosten, i kroppen eller via et supplement, omdannes ALA hurtigt til dihydrolipoic acid (DHLA), hvilket giver den større antioxidant power.5
Som med en antioxidant, er en nøglefunktion af DHLA at reducere eller forhindre frie radikaler fra at forårsage celleskader. Vi vil gå nærmere ind på dette inden for kort tid.
Lad os nu dykke ned i en egenskab, der får denne "universelle antioxidant" til at skille sig ud fra resten. Det er både lipid (fedt) og vandopløseligt. Dette lyder måske ikke som en big deal, men i modsætning til andre antioxidanter - som E-vitamin, der kun er lipidopløselig – gør denne egenskab det muligt at transportere ALA til forskellige væv rundt om i kroppen.3
Det vælger primært at samle sig i leveren, hjerte og knoglemuskler, hvor den derefter nedbrydes og kan spille sin rolle i energiproduktion.6
Så DHLA har gjort sin vej til, hvor den skal være for at udføre sine mange funktioner. Nu skal vi se på, hvad disse er, og hvordan de kan forbedre dit generelle helbred.
Hvad er fordelene ved Alpha Lipoic Acid?
1. Reducerer oxidativ skade
Som nævnt har ALA antioxidantegenskaber, hvilket betyder, at det kan reducere skaden forårsaget af reaktive iltarter (ROS) og reaktive nitrogenarter (RNS). ROS og RNS er frie radikaler produceret ud fra henholdsvis iltstof og nitrogenarter. Under normale fysiologiske forhold er de i balance med antioxidantforbindelser, der holder deres potentielt skadelige handlinger under kontrol.7
Hvis balancen vippes - gennem større produktion af frie radikaler eller mangel på antioxidanter - bliver ROS og NOS imidlertid noget at bekymre sig om. Deres skadelige opførsel er målrettet proteiner, fedtmolekyler og gener - i sidste ende kan dette forværre aldringsprocessen.7
Den gode nyhed er både ALA og DHLA kan "fjerne" frie radikaler - hydroxylradikaler, hypochlorsyre og peroxylradikaler for at nævne nogle få. Dette gendanner balancen og lindrer oxidativt stress.7
En laboratorieundersøgelse testede, hvor god en scavenger ALA kan være. Humane perifere blodlymfocytter (en type hvide blodlegemer) blev præinkuberet med ALA og derefter udsat for hydrogenperoxid. Behandling med ALA reducerede oxidativt stress ved at reducere både lipidperoxidation og celledød.8
En anden undersøgelse på rotter fandt frem til, at ALA var i stand til at reducere betændelse og oxidativt stress i leveren og nyrerne efter induceret sepsis - en tilstand, der er modtagelig for høj frie radikal produktion.9
Ved at sikre, at du indtager nok ALA, kan du holde den antioxidant-frie radikale balance vippet til din fordel og forhindre celleskader.
2. Kan forhindre metaltoksicitet i kroppen
Mens den menneskelige krop indeholder små mængder af flere metaller, herunder jern, zink og magnesium, kan større mængder være giftige. Så er spørgsmålet stadig: hvordan kan vi forhindre metaltoksicitet?
Hvad hvis vi fortalte dig, at vores nye ven ALA ikke kun kan bekæmpe frie radikaler, men også overskydende metaller - kendt som metal chelation. Hvordan fungerer dette, spørger du? Altså ALA danner en kemisk binding med det pågældende metal, som gør det muligt at udskilles fra kroppen i urinen.11
Lad os tage jern for eksempel. Tidligere i år tog en undersøgelse nogle humane stamceller og behandlede dem med jern-ammoniumcitrat (for at inducere jerntoksicitet).
Nogle af disse prøver blev også behandlet med ALA, som hurtigt arbejdede deres chelaterende magi.
De celler, der ikke modtog AL fik desværre ikke en happy end. Senere analyse afslørede høj jernakkumulering, ROS-produktion, mitokondrielskade og tarmskade. Heldigvis blev alle disse konsekvenser reduceret med ALA-behandling.12
Det ser ud til at være værd at tage et dagligt tilskud af Alpha Lipoic Acid for at hjælpe med at holde dine kropslige metaller i de rigtige koncentrationer, forhindre metalltoksicitet og optimere den generelle sundhed og balance.
3. Øger blodsukkeroptagelsen
Alpha Lipoic Acid kan spille en yderligere rolle i styringen af blodsukkerniveauet. Forskning antyder, at ALA kan øge glukoseoptagelsen i insulinresistent muskelvæv, så det kan hjælpe med blodsukkerkontrol.13
Insulinresistens resulterer i utilstrækkelig glukoseoptagelse, som overkompenseres for frigivelse af mere insulin, hvilket fører til hyperinsulinæmi (når der er for meget insulin i blodet).
Dette kan udløse yderligere helbredskomplikationer, så det er vigtigt at holde glukose- og insulinniveauer under kontrol.14
Efter et måltid stiger blodsukkerkoncentrationen, og insulin frigøres fra bugspytkirtlen for at hjælpe med at transportere glukosen ind i cellerne. Insulin gør dette ved at udløse bevægelse af GLUT 4 (en glukosetransportør) fra inde i cellen til cellemembranen, hvilket tillader glukose at komme ind i cellen. Kan sammenlignes med at holde en dør åben.15
Dog er der nogle gange for meget glukose til at GLUT 4 kan styre, hvilket efterlader høje niveauer, der cirkulerer i blodet - kendt som hyperglykæmi.
ALA kan spille en lignende rolle som insulin og forårsage hurtig bevægelse af GLUT 4-transporterne til cellemembranen, hvilket tillader større optagelse af glukose i cellerne og bedre kontrol af blodsukkerniveauet.16
Generelt har ALA stået sin grund, når det kommer til at regulere blodsukker – reducering af tilknyttede helbredskomplikationer i processen.
Bivirkninger & dosering
Der er i øjeblikket intet sikkerhedsloft for ALA, men det betyder ikke, at forbrug af høje mængder ikke forårsager skade. En undersøgelse rapporterede ingen bivirkninger med en dosis på 2400 mg om dagen. Skønt bivirkninger sandsynligvis er individuelle, så hold øje med indtaget, og stop med at tage ALA, hvis du mærker bivirkninger.18
Vi anbefaler en daglig dosis på 600-1800 mg for at fremkalde sundhedsmæssige fordele, selvom lavere mængder stadig kan være effektive.
Kort fortalt
Alpha Lipoic Acid har bestemt fanget vores opmærksomhed som et sundhedsfremmende tilskud. Dens evne til at reducere insulinresistens betyder, at det kan være værd at prøve ved vægtkontrol.
Derudover kan dens antioxidant og toksisk metal bekæmpningsevne holde dig i topform året rundt.
Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.
1Packer, L., Witt, E.H., Tritschler, H.J. (1995). Alpha-lipoic acid as a biological antioxidant. Free Radical Biology and Medicine, 19(2), pp. 227-250. doi:10.1016/0891-5849(95)00017-R
2Reed, L.J. (1974) Multienzyme complexes. Accounts of Chemical Research, 7(2), pp. 40-46. doi:10.1021/ar50074a002
3Shay, K.P., Moreaua, R.F., Smith, E.J., et al. (2009). Alpha-lipoic acid as a dietary supplement: Molecular mechanisms and therapeutic potential. Biochimica et Biophysica Acta, 1790(10), pp. 1149-1160. doi:10.1016/j.bbagen.2009.07.026
4Wollin, S.D., Jones, P.J.H. (2003). α-Lipoic Acid and Cardiovascular Disease. The Journal of Nutrition, 133(11), pp. 3327-3330. doi:10.1093/jn/133.11.3327
5Jones, W., Lia, X., Qua, Z., et al. (2002). Uptake, recycling, and antioxidant actions of α-lipoic acid in endothelial cells. Free Radical Biology and Medicine, 33(1), pp. 83-93. doi:10.1016/S0891-5849(02)00862-6
6Schupke, H., Hempel, R., Peter, G., et al. (2001). New Metabolic Pathways of α-Lipoic Acid. Drug Metabolism and Disposition, 29(6), pp. 855-862.
7Tibullo, D., Volti, G.L., Giallongo, C., et al. (2017). Biochemical and clinical relevance of alpha lipoic acid: antioxidant and anti-inflammatory activity, molecular pathways and therapeutic potential. Inflammation Research, 66(11), pp. 947-959. doi:10.1007/s00011-017-1079-6
8Rahimifard, M., Navaei-Nigjeh, M., Baeeri, M., et al. (2015). Multiple protective mechanisms of alpha-lipoic acid in oxidation, apoptosis and inflammation against hydrogen peroxide induced toxicity in human lymphocytes. Molecular and Cellular Biochemistry, 403(1), pp. 179-186. doi:10.1007/s11010-015-2348-8
9Petronilho, F., Florentino, D., Danielski, L.G., et al. (2016). Alpha-Lipoic Acid Attenuates Oxidative Damage in Organs After Sepsis. Inflammation 39(1), pp. 357-365. doi:10.1007/s10753-015-0256-4
10Bernhoft, R.A. (2012) Mercury Toxicity and Treatment: A Review of the Literature. Journal of Environmental and Public Health. doi:10.1155/2012/460508
11Sears, M.E. (2013). Chelation: harnessing and enhancing heavy metal detoxification–a review. The Scientific World Journal. doi:10.1155/2013/219840
12Camiolo, G., Tibullo, D., Giallongo, C., et al. (2019). α-Lipoic Acid Reduces Iron-induced Toxicity and Oxidative Stress in a Model of Iron Overload. International Journal of Molecular Sciences, 20(3), pp. 609. doi.org/10.3390/ijms20030609
13Streeper, R.S., Henriksen, E.J., Jacob, S., et al. (1997). Differential effects of lipoic acid stereoisomers on glucose metabolism in insulin-resistant skeletal muscle. The American Journal of Physiology, 273(1), pp. 185-191. doi:10.1152/ajpendo.1997.273.1.E185
14Petersen, M.C., Shulman, G.I. (2018). Mechanisms of Insulin Action and Insulin Resistance. Physiological Reviews, 98(4), pp. 2133-2223. doi:10.1152/physrev.00063.2017
15Furtado, L.M., Somwar, R., Sweeney, G., et al. (2002). Activation of the glucose transporter GLUT4 by insulin. Biochemistry and Cell Biology, 80(5), pp. 569-578. doi:10.1139/o02-156
16Konrad, D., Somwar, R., Sweeney, G., et al. (2001). The antihyperglycemic drug alpha-lipoic acid stimulates glucose uptake via both GLUT4 translocation and GLUT4 activation: potential role of p38 mitogen-activated protein kinase in GLUT4 activation. Diabetes, 50(6), pp. 1464-1471. doi:10.2337/diabetes.50.6.1464
17Yadav, V., Marracci, G., Lovera, J., et al. (2005). Lipoic acid in multiple sclerosis: a pilot study. Multiple Sclerosis Journal, 11(2). doi:10.1191/1352458505ms1143oa
Alice Pearson er en UKVRN-registreret associeret ernæringsfysiolog og britisk antidoping-akkrediteret rådgiver, efter at have fået en bachelor i videnskab i ernæring og en kandidatuddannelse i videnskab i ernæring. Hun har en specialiseret interesse i brugen af sportstilskud til forbedring af sundhed, fitness og sport ydeevne. Alice har erfaring med at arbejde med både amatører og elite-atleter, herunder at give ernæringsmæssigt støtte til Tranmere Rovers FC og Newcastle Falcons Rugby Club. Hendes rnæringsvejledning er altid støttet af evidensbaseret forskning, som hun holder sig ajour ved at fortsætte faglig udvikling og uafhængig læring. På sin fritid elsker Alice at rejse, slå gymnastiksalen og sidde fast i en god bog. Find ud af mere om Alice's historie her.