Ingen sommer uden koldskål! Få opskriften på en sund og hjemmelavet protein koldskål, som er toppet med sprød og knasende crunch.
Denne protein koldskål er frisk og lækker, og så smager den helt forrygende. Den er desuden nem og simpel at lave. Vores protein koldskål er tilsat proteinpulver med vanilje, som giver dig et ekstra skud protein, hvilket gør den perfekt til den aktive livsstil. Derudover har koldskålen også en dejlig klassisk vaniljesmag. Protein koldskålen har ligeledes et lavt fedtindhold, der gør den velegnet til dessert såvel som morgenmad. Der er selvfølgelig også citron i koldskålen, der giver et syrligt og friskt twist.
Koldskålen er toppet med sukkerfri havregryns crunch med mandler og friske søde bær. Havregryn er en god og sund kulhydratskilde og er fyldt med kostfibre. Mandler har det højeste protein indhold af alle nødder, og kan bruges som et værdifuldt supplement i kosten. De er særligt høje i mono-umættede fedtstoffer og oliesyre, og har vist at tilbyde sundhedsmæssige fordele.
Protein koldskål
Antal: 1
Forberedelsestid: 10 minTilberedningstid: 17 minTotal tid: 27 min
Ingredienser
- 3,5 dl (330 g) Alpro lemon/lime yoghurt
- 1,5 dl (125 g)) usødet sojamælk
- 10 g Impact Whey med vanilje
- 3 tsk citronsaft
Fremgangsmåde
- Hæld yoghurt, sojamælk, proteinpulver og citronsaft i en skål.
- Pisk sammen.
- Smag til med ekstra citronsaft.
- Hæld koldskålen over i en skål
- Top med crunch og friske bær
Næringsindholdpr. portion
Kcal: 328 Kulhydrat: 41.1 g Fedt: 8,7 g Protein: 22,8 g
Havregrynscrunch 4 portioner
Ingredienser
- 200 g havregryn
- 55 g mandler (hakkede)
- 15 dråber vanilje flavdrops
- 35 g sukkerfri sirup (ahorn)
Fremgangsmåde
- Kom havregryn, mandler, flavdrops og sirup i en stor skål.
- Rør godt rundt.
- Hæld crunch over på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag crunchen i ovnen i ca. 12 minutter ved 175c.
Næringsindholdpr. portion
Kcal: 269 Kulhydrat: 36,8 g Fedt: 10,1 g Protein: 9,5 g