Gå til hovedindhold
Sunde Opskrifter

Protein nicecream med vanilje og cashew

Protein nicecream med vanilje og cashew
Caroline Bryant
Forfatter og ekspert6 år Siden
Se Caroline Bryant's profil

Sommer er lig med is! Og hvis du ikke allerede har hørt eller prøvet nicecream, så er det med at komme i gang.

Elsker du også is? Og kan du snildt spise et par stykker på en lun sommerdag? Med denne nicecream kan du få stillet din istrang, samtidig med at du giver kroppen næringsstoffer. Du kan derfor snildt spise din nicecream med god sommer-samvittighed.

Ved at bruge frosne bananer kan man lave den mest cremede og luftige is, men helt uden fløde og tilsat sukker. Bananerne kan ikke smages, og de er rige på jern, magnesium og kalium, som er godt for både hjerte og knogler. Denne nicecream er frisk og fyldt med protein i form af vanilje proteinpulver, som bidrager til vedligeholdelse og opbygning af muskler.

For lidt ekstra knas og sundt fedt er der tilsat cashewnødder og kakaokerner. For ekstra nydelse kan denne nicecream toppes med en lækker choc chip, cashew & vanilje protein bar og vanilje cashewsmør.

Perfekt som morgenmad og lille treat på en trist og hård dag.

Nicecream

Antal: 1 portion

Forberedelsestid: 5 minutterTilberedningstid: 10 minutterTotal tid: 15 minutter

Ingredienser

Toppings

Fremgangsmåde

  1. Tag skrællen af bananerne og skær dem i mindre stykker.
  2. Frys dem natten over i en plastikpose eller plastikbøtte.
  3. Kom bananerne i en food processor eller en god blender med en lille sjat vand.
  4. Blend indtil en cremet konsistens opnås.
  5. Tilføj proteinpulveret, kakaokerner og cashewnødderne og blend ca 5 sekunder.
  6. Kom din nicecream blanding i en skål og top gerne med vanilje cashewsmør, vanilje proteinbar, hakkede cashewnødder og kakaokerner.
Næringsindhold Pr. portion uden toppings

Ernæringsmæssige oplysninger

Kalorier375
Total fedt10g
Kulhydrater i alt63g
Protein16g
Caroline Bryant
Forfatter og ekspert
Se Caroline Bryant's profil
Caroline Bryant er vores opskriftsudvikler med stor passion for det veganske. Til dagligt studerer hun biologi og kemi og arbejder som holdinstruktør i et fitnesscenter. Caroline bruger gerne flere timer i køkkenet, hvor der bliver udviklet og eksperimenteret med nye og spændende opskrifter, der ikke kun smager helt fantastisk, men også ser rigtig godt ud. Med Carolines opskrifter giver hun stor inspiration til dig, der ønsker at spise mere plantebaseret og vegansk. Læs mere om Caroline og se flere af hendes lækre opskrifter her: https://carrotline.blog
myprotein