Fordelene ved kinesiotape | Hvad siger videnskaben?

Kinesiotape er, med fare for at træde nogen over tæerne, en fancy-farvet sportstape der i løbet af de seneste år har vundet stort indpas inden for sportsverdenen. Tapen tilskrives mange restitutions-og præstationsfremmende egenskaber, men den har mindst lige så mange kritikere som fortalere. I følgende artikel vil jeg forsøge at redegøre for tapens oprindelse, påståede effekt og videnskabelig evidens.

Hvad er kinesiotape?

Kinesiotape findes efterhånden som flere forskellige brands, men blev efter sigende opfundet af Dr. Kenso Kase – en japansk kiropraktor og kinesiolog – omkring 1970’erne. Kinesiotape er en type elastisk tape med et præget mønster og kraftige farver, som primært bliver brugt til at behandle sportsskader. Tapen blev for alvor kendt under De Olympiske Lege i 2008, da flere atleter performede med kinesiotape på.

At benytte tape til at behandle sportsskader, er på ingen måde noget nyt – tag f.eks. helt normal sportstape, som flittigt er blevet brugt igennem årtier. Hvad der adskiller kinesiotape fra normal sportstape, eller gaffatape for den sags skyld, er bl.a. det prægede mønster på tapen. Mønsteret skulle efter sigende have den effekt, at det tillader huden at ånde, hvilket resulterer i at tapen kan blive sidende i flere dage. Tapen er elastisk, og kan strækkes op til 40-60% ekstra i længderetningen, hvilket skulle give tapen dens særlige egenskaber. Når tapen er påsat, trækkes huden sammen i små bølger, og giver en helt karakteristisk følelse.

Man kan i nogle tilfælde selv påføre kinesiotape, men som oftest sættes den på af en professionel – f.eks. en fysioterapeut eller lignende.

Hvad påstås kinesiotape at kunne?

Kinesiotape bruges først og fremmest til behandling af sportsskader, men har efter sigende mange flere kvaliteter. Teoretisk skulle dette kunne lade sige gøre, idet tapen trækker huden sammen, og på den måde skaber mere plads omkring det underliggende område, hvilket skulle øge blodcirkulationen.

I forhold til smertelindring, mener man at tapen gør brug af ”gate-control” begrebet, som har at gøre med en begrænset kapacitet af nervesignaler til hjernen. Hjernen kan kun modtage så og så mange nervesignaler af gangen, hvilket også gælder for smertesignaler, og idet tapen trækker huden sammen og dermed påvirker nerverne, kan smerten opleves som lindret, idet hjernen modtager flere forskellige signaler, og ikke bruger sin fulde kapacitet på oplevelsen af smerte.

Kinesiotape fås i forskellige farver, med udgangspunkt i farveterapi og grad af lysabsorption eller lysrefleksion.

Rød og sort tape skulle, i kraft af den mørkere farve, absorbere mere lys og på den måde varme hud og væv en smule op. Modsat skulle grøn og blå reflektere langt mere lys, og være at fortrækker hvis man vil undgå yderligere opvarmning.

Hvad siger videnskaben?

Skal man tro producenterne af de forskellige kinesiotape, er der næsten ingen grænser for tapens positive egenskaber. Der er dog også mange kritikere af tapen, som mener at de fleste egenskaber er opdigtede og at de resultater folk oplever, primært skyldes placeboeffekt. Der er udført en del studier af kinesiotape, dog af varierende kvalitet. Jeg vil her tage udgangspunkt i to meta-studier, som omhandler kinesiotapes effekt på henholdsvis sportsskader og øget muskelstyrke.

I det første meta-studie[i] fra 2012, omhandlende effekten på sportsskader, lagde man ud med et udgangspunkt på 97 studier. Ud af disse 97 blev kun 10 godkendt som værende brugbare, hvilket siger en hel del om kvaliteten af studier inden for området. Meningen var udelukkende at kigge på effekten på sportsskader, men da de eksisterende og brugbare studier ikke til fulde dækkede dette, valgte man at inkludere effekten på smerte. Konklusionen blev, at man ikke kunne bevise nogen signifikant virkning på smerte, bevægelighed eller styrke. Dog viste der sig at være en højere muskelaktivering med kinesiotape, men hvorvidt det påvirkede præstationsevnen positivt eller negativt vides ikke.

Et nyere studie fra 2014[ii], med fokus på kinesiotapes effekt på muskelstyrke, brugte en pulje på 19 studier og sammenlignede tapens effekt på øget muskelstyrke – helt generelt men også imellem specifikke muskler. Studiet konkluderede, at selvom der findes individuelle forskelle, ses der ikke en signifikant effekt på muskelstyrken, hverken generelt eller på tværs af muskelgrupper.

Kinesiotape har muligvis en terapeutisk effekt, men der foreligger altså ikke overbevisende evidens for dets egenskaber. Kinesiotape er dog udbredt som behandlingsform, på trods af manglende evidens, da flere oplever en positiv effekt. Da tapen umiddelbart er ganske ufarlig, kan det være værd at prøve. Det er dog næppe det mirakelmiddel, som det i nogle kredse bliver gjort til.